Dejligt at I deltager. I vil gerne forbedre jeres tysk, fordi jeres børn går i tyske institutioner, fordi I kan lide at spise ude i Flensborg, fordi I vil vide mere om grænseregionen, eller fordi I ser vores region for hvad den er: En bred vifte af muligheder til alle.

I har et passivt ordforråd, så I forstår mere end I tror. Hvis I vil tale mere, eller forstå endnu mere, er I landet på den rigtige hjemmeside.

Vores tilbud, fra spil til podcasts, videoer eller ordforrådsøvelser, hjælper jer med det. Det skal være sjovt. Det handler ikke om perfekt udtale eller perfekt grammatik, men om at snakke med hinanden, forstå hinanden, at lære lidt om vores land, vores fælles kultur og fælles historie. Hvis I bliver inviteret til forældresamtale i skolen, kan I forberede jer her. Hvis I planlægger et besøg i Flensborg eller Berlin, kan I her se, om ordforrådet rækker til at bestille på restauranten – eller om der mangler et par ord.

I kan sammenligne jer selv med andre, øve ordforråd, talemåder eller ordsprog når det passer jer og i de omgivelser I ønsker, uanset om det er klokken 5 om morgenen eller ved midnatstid. Vi guider jer til forskellige læringsprogrammer og forfiner det hele med podcasts, videoer og spil, som vi har udviklet specielt til jer og grænseregionen.

Hvis I mangler emner eller temaer, så lad os vide det. Skriv til knauer@buecherei.dk, emne: grenzenlos.dk.

Hvis I har lyst til at mødes med andre er det også muligt. Vi tilbyder regelmæssigt rundbordssamtaler, enten via Zoom eller på et af bibliotekerne.

Tysk er sjovt. Prøv det!