Jöölboom eller Kenkenbuum – på dansk frisertræ, er den nordfrisiske variant af nutidens juletræ. Frisertræet består af et lille træstativ, hvori der er indflettet en krans af grønne grene. Stativet er derudover pyntet med trylledejsfigurer. Trylledejsfigurerne kaldes på nordfrisisk for ”kenkentjüch” og afbilder en række brugsdyr som svin, ko, får, hest, hane, fisk, samt et sejlskib og en mølle. Ved stativets fod opstilles en figur af Adam og Eva med slangen. Alle afbildninger har symbolsk betydning.

Biikebrennen er en folkefest, som fejres hvert år den 21. februar på de nordfrisiske øer og halliger, aftenen inden ”Peters stol”. Det frisiske ord Biike betyder mærke, sømærke (båke) eller fyr. Festen erstatter delvist påskebålet. I dag er det en hyggelig sammenkomst, hvormed afslutningen af den kolde årstid fejres, da Biikebålet symboliserer fordrivelsen af vinteren. I gammel tid brugte germanerne Biikebrennen som ofringsfest for deres øverste gud, Odin. Derudover var dagen en vigtig dato for de søfarende i middelalderen, da den betød afslutningen på vinterpausen.

Boßeln eller på dansk bossel udspringer af det såkaldte ”Klootschießen”. Oprindeligt var det tænkt som et forsvarsvåben, hvorved tørrede lerklumper blev kastet over land. Lerklumpen blev senere erstattet af en trækugle med kegleformede huller. Hullerne blev fyldt med bly for at øge kuglens vægt. Aktiviteten blev hurtigt flyttet fra marker ud på gaderne. I spillet handler det om at bruge færrest kast på en fastlagt strækning. Bossel anses for at være Østfrislands nationalsport.

Rummelpottlaufen er en i Nordtyskland og Nordslesvig udbredt hedensk skik, hvor børn tidligt nytårsaften udklædt og sminket går fra hus til hus i grupper med en rumlepotte og synger de velkendte rumlepottesange eller fremsiger rim og remser. En rumlepotte er en potte, hvis åbning er dækket af en svineblære, hvorigennem der er stukket et tagrør, som man laver larm med – også for at fordrive onde ånder.

Ringridning er en hestesport, hvori rytteren i galop med en lanse skal forsøge at få fat en ring. I løbet af konkurrencen bliver ringen gradvist mindre, indtil ringriderkongen/-dronningen bliver kåret. I de større konkurrencer kan man vinde attraktive præmier. I det landlige Nordslesvig er det en meget udbredt sport, som i mange landsbyer og byer fejres med et farverigt optog. Der findes også cykel-, traktor- og trillebørsringridning.  

En Schultüte – også kaldet en Zuckertüte eller på dansk et skolekræmmerhus, har en lang tradition og er for tyske børn stadig en vigtig del af første skoledag. Kræmmerhuset symboliserer en overgang, og er oftest fyldt med slik, legetøj og skoleudstyr. I Nordslesvig bliver kræmmerhusene ofte lavet af forældrene til de børn, der begynder i førskole på de tyske skoler, for at gøre starten på skolelivet lidt sjovere.

Hvert år om aftenen den 23. juni, dagen før Sankt Hans, fejres Sankt Hans Aften. På det store bål sættes symbolsk en heks af halm – eller en troldmand – med kost, som bliver brændt af og på den måde sendt til Bloksbjerg i Harzen. Lokale politikere eller andre kendisser holder ofte en båltale, hvorefter ”Midsommervisen” med tekst af Holger Drachmannsynges. Bagefter hygger man sig med musik, øl og pølser, mens bålene brænder ud.

I Tyskland bruges adventskalenderen traditionelt til at forsøde ventetiden fra 1. december til juleaften den 24. december. Bag lågerne eller i de små poser i en hjemmelavet kalender lægges små stykker chokolade. Hver dag åbnes en låge eller pose. Tidligt i adventskalenderens historie blev de lavet af papir med små tegninger eller ordsprog. Den trykte adventskalender opstod i begyndelse af det 20. århundrede. Man ved ikke helt, hvem der ”opfandt” kalenderen, men den første adventskalender i Tyskland stammer fra mellem 1902 og 1908, som dengang stadig var kendt som ”julekalender”.

Sankt Nikolaus hed rigtigt Nikolaus von Myra og levede omkring år 300. Han var biskop i Myra i det nuværende Tyrkiet og hjalp efter sigende de fattige. I Tyskland pudser tyske børn deres støvler aftenen inden den 6. december, stiller dem foran døren og håber, at Nikolaus fylder dem med gaver og slik.

Danmarks befrielse fra nazisterne den 5. maj 1945 bliver hvert år fejret om aftenen den 4. maj – til minde om tidspunktet, hvorpå kapitulationen i Danmark blev meddelt. Man stiller derfor levende lys i vinduet når det er mørkt.

Det danske flag, dannebrog, hejses til alle festlige lejligheder – både til familiens egne fødselsdage, men også til kongelige fødselsdage eller Danmarks befrielse, påske, pinse samt nytår, grundlovsdag, bryllup og konfirmation. De officielle flagregler fastlægger hvornår og hvordan der flages på korrekt vis.

Hvis der plads nok i stuen, danser danskerne juleaften om juletræet, der er pyntet med små dannebrogsflag.